
Carletti kæmpeplade mørk chokolade 70%
CARLETTI KÆMPEPLADE MØRK CHOKOLADE 70%
29 kr. for 170 gram (Coop)

⭐⭐
Rating: 2 out of 5.Carletti-koncernen udvikler og producerer en bred vifte af chokolade- og slikprodukter, som markedsføres og sælges via detailhandlen til private forbrugere – primært i Danmark og Nordeuropa.
Carletti bliver grundlagt i 1918 af de to brødre Henry Peder Jakobsen og Niels Carl Jakobsen, som grossistvirksomheden Brdr. Jakobsen, der handler med chokolade og slik. Virksomheden starter op i forældrenes butik i Hjortensgade i Århus.
Samme år raser den spanske syge, og Niels Carl Jakobsen dør kort tid efter, at virksomheden bliver grundlagt. Familien beslutter derfor i 1943, at hans navn skal leve videre i navnet Carletti, der på spansk betyder ”lille Carl”.
Under Carletti-navnet blev der i 1953 opstartet produktion af blandt andet P-tærter og Skumbananer, der fortsat i dag er blandt de mest populære slikklassikere hos danskerne.
Efter Jakobsen-familien i tre generationer har drevet virksomheden, har Carletti siden 2006 været en del af den 100% familie-ejede, danske Givesco-koncern.
Givesco ejer bl.a. også Dan Cake, som står for den berømte og berygtede Citronmåne og Rouladen.
CARLETTI KÆMPEPLADE MØRK CHOKOLADE 70%
Måske tager jeg fejl men husker den plade tildligere har indeholdt 200 gram for ca. 25 kr. og vi skal ikke mere end 5 år tilbage. Kan også være det er den mørke eller lyse plade uden 70% kakao?!
Under alle omstændigheder overraskede det mig. Altså en pris på 17 kr. for 100 gram.
Prismæssigt er det lige under gennemsnittet men altså en pris hvor mange andre gode mærker kan være med.
Smag
Den smelter meget langsom i munden, og igen en tyk plade som jeg ikke synes er særlig delikat ift. snack.
Synes den har en meget rund og fed smag. Ikke særlig dyb kakaosmag, ikke mange niveauer i smagen. Noget tør.
Hertil skal siges den sagtens kan spises, men jeg vil klart vælge en anden som snack.
Uden at vide det tænker jeg chokoladen er populær hos danskerne – synes tit det er den jeg ser folk tage i butikkerne. Derudover kan det danske flag og den danske producent helt sikkert noget ift. markedsføring – man tænker “fødselsdag – vi skal bage” når man kigger på pakken. 🎂☺️
Enkel, med egentlig fin nok indpakning.
Den kan ikke spises som snack, smager dog ok og kan sagtens bruges til dessert og bagning. De kalder den jo også kogechokolade. Så tror heller ikke meningen med den primært er snack.
Den får ⭐️⭐️ stjerner – et udemærket alternativ til bagning men ikke brugbar som snack.

Related

Spaghetti Meatballs

Flanksteak sous vide
Du vil muligvis også synes om

Italienske cannelloni med spinat og ricotta
14. november 2017
Pulled pork sous vide
4. februar 2021