Lækkersulten

Citrontærte (tarte au citron)

Citrontærte (tarte au citron)

Opskrift

Mørdejsbund

  • 250 gram hvedemel
  • 100 gram flormelis
  • 125 gram smør
  • 1 æg
  • 1 nip salt

Lemon curd

  • 2 hele æg
  • 2 æggeblommer
  • 1,5 dl citronsaft
  • 125 gram sukker
  • 15 gram majsstivelse
  • 50 gram smør

Marengs

  • 150 gram sukker
  • 0,5 dl vand
  • 75 gram æggehvider (ca. 3 æg)
  • 1 nip salt

Mørdejsbund

Rør hvedemel, flormelis og salt i en røremaskine. Tilsæt blødt smør lidt ad gangen. Pisk dit æg sammen i en skål og tilsæt til dejen samler sig mens der piskes.

Rul dejen sammen til en flad kugle og pak den ind i husholdningsfilm.

Stil den på køl i 30 minutter. Når dejen tages ud ælter du lidt hvedemel i og ruller dejen ud mellem to stykker bagepapir.

Smør en tærteform på 24 cm i diameter og læg dejen i formen. Tryk den flot til i kanten og skær kanten til, så der er en pæn afslutning på kagen. Prik huller i tærtebunden og kom den i forvarmet varmluftsovn ved 175 grader i 18 minutter. Tag tærtebunden ud, og lad den køle lidt af.

Lemon Curd

Rør æg, æggeblommer, sukker, citronsaft og majsstivelse sammen i en gryde og lad det varme op ved middelvarme, til det tykner. Tag gryden af varmen og rør smør i lidt ad gangen. Fordel cremen i den færdigbagte tærtebund og sæt på køl.

Marengs

Pisk æggehvide til en luftig masse.

Herefter kog vand og sukker op i en gryde til en tyk sukkersirup. Rør gerne rundt imens. Det skal nå en temperatur på mellem 115 og 118 grader. Til hjælp for dette brug et sukkertermometer. Det skal gerne lige koge 1 minuts tid, så er den oppe omkring korrekt temperatur.

Hæld den varme sukkersirup ned til æggehviderne imens der piskes videre til marengsen er stiv og afkølet, cirka 5-10 minutter.

Kom marengs i en sprøjtepose med tyl og pynt tærten.

Brug en gasbrænder på din marengs og riv citronskal udover til sidst.

😋


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *