
Cocio Nutella & Manitobabrød
Cocio Nutella & Manitobabrød
Opskrift
Cocio Nutella
- 200 gram mørk chokolade (jeg brugte en med 70 % kakao, for en lidt lysere nutella foreslår jeg at man bruger 100 gram mørk og 100 gram lys chokolade)
- 100 gram hasselnødder
- 2 dl cocio
- 50 gram smør
– til 2 små glas
Manitoba brød (opskrift på pakken)
- 550 gram Manitoba mel (købes i Super Brugsen)
- 20 gram gær
- 4 dl koldt vand
- 2 tsk salt
- 1 æg
- Sesamfrø
– til 1 brød
Cocio Nutella & Manitobabrød
Cocio Nutella
Kom nødder i et fad, og rist dem i ovnen på varmluft 180 grader i 15 minutter.
Herefter hældes nødderne op i et viskestykke hvor de rulles så skallen falder af.
Nødderne kommes i en blender, og blendes så meget som muligt.
Chokoladen hakkes groft og kommes i en skål, de blendede nødder blandes heri.
2 dl cocio varmes op til kogepunktet.
Halvdelen af din cocio, hældes ned til chokoladen og der røres godt. Herefter tilsættes den sidste cocio lidt efter lidt mens du fortsat rører.
Skal trække 30 minutter inden servering, så når nutellaen at få den rigtige konsistens.
Opbevares op til 3 uger på køl
Skal lige tages ud 15 min inden servering så den ikke er for hård at smøre.
Manitoba brød
Meget enkelt da det stort set er opskriften fra melpakken.
Dit gær opløses i vandet, og melet kommes i lidt efter lidt mens din rørermaskine er igang.
Der røres i 10 minutter, hvorefter salten tilsættes og der røres yderligere 2 minutter.
Dejen kommes i en skål og skal stå natten over.
Brødet tages op og formes på et bagepapir, pensles med æg og toppes med sesamfrø.
Bag brødet på varmluft ved 220 grader i 18 minutter.
Herefter skrues der ned til 200 grader i bages yderligere 10 minutter.




Related

Spaghetti Cabocado

Greasy Cheeseburger
Du vil muligvis også synes om

Marabou Premium Fin 70% Mørk Chokolade
12. februar 2021
Mexicanske Wraps Deluxe
13. september 2017