
Ølmarineret hakkebøf med græsk tilbehør
Ølmarineret hakkebøf med græsk tilbehør
Opskrift
Ølmarineret hakkebøf
- 500 gram oksekød
- 1 øl
- Salt og peber
Græske kartofler
- 3 bagekartofler
- 1/2 citron
- 6 kviste timian
- Olie og salt
Tzatziki
- 1 agurk
- 2 – 3 dl. græsk yoghurt 10 %
- 1 presset fed hvidløg
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk balsamicoeddike
- 1/2 tsk salt
Glasserede forårsløg
- 8 forårsløg
- 2 spsk smør
- 1,5 dl vand
- Salt
– til 2 personer
Ølmarineret hakkebøf
Oksekødet formes til bøffer, jeg lavede 4 men man kan naturligvis bare lave dem større efter behov.
De krydres med salt og peber, kommes i en frysepose og din øl tilsættes. Det stilles i køleskabet 45 minutter.
Herefter tages de ud og tørres med køkkenrulle på begge sider, krydre lidt ekstra med salt og steg dem i smør på en pande.
Græske kartofler
Skræl kartoflerne og skær dem i både. Skyld dem grundig under vand til stivelsen er væk.
Kom dem op i en skål og bland det med olivenolie, citronsaft, timian og salt.
Herefter kommes det på en bradepande og i ovnen på 180 grader, varmluft i 45 minutter.
Tzatziki
Skyl og riv agurken groft på et rivejern.
Kom det i en sigte og pres så meget væde ud af den revne agurk som muligt, vrid den og mas den.
Dernæst kommes der en ½ tsk. salt på.
Du presser nu vædde ud med jævne mellemrum det næste kvarters tid.
Bland dernæst yoghurten i den revne agurk lidt af gangen indtil den ønskede konsistens er opnået.
Rør til sidst det pressede hvidløg, olivenolien, balsamico og smag til med salt.
Glasserede forårsløg
Kom forårsløg, smør og vand i en stor gryde. Kom låg og bring det i kog.
Lad det koge 1 minut under låg, og tag så låget af.
Lad vandet koge ud, og dine forårsløg er færdige når der kun er smør tilbage og det bliver brunt.



Related
Du vil muligvis også synes om

Søde kyllingelår med spaghetti salat
30. januar 2018
Sydamerikansk kyllingenachos med ris
2. august 2021