Avocado,  Hverdag

Pariserbøf

Pariserbøf

Opskrift

  • 400 gram hakket oksekød
  • 1 avocado
  • 1 håndfuld babyspinat
  • 2 skiver hvidt brød
  • 2 danske æg (blommen)
  • Radisespirer
  • Syltede rødbeder
  • Syltede rødløg
  • Lidt ketchup

(syltede rødbeder & rødløg skal laves dagen forinden – hvis du ikke selv laver det kan rødbeder på glas og alm. rødløg også sagtens bruges)

Syltede rødbeder
  • 2 rødbeder
  • 1 dl eddike
  • 1 dl vand
  • 1/2 dl sukker
  • 2 laurbærblade
  • Peber

– til 2 personer


Jeg kan faktisk ikke huske at jeg nogensinde før har lavet Pariserbøf.

Derudover er jeg ærlig talt heller ikke særlig stor fan af den traditionelle version med kapers og peberrod.

Derfor har jeg valgt denne alternative version.

En klassiker i ny forklædning!

Da fødevarestyrelsen ikke længere fraråder brug af rå æg fra danske høns i maden har jeg heller ikke noget problem med at bruge det i denne ret.

Syltede rødbeder

Skræl dine rødbeder, brug handske eller en frysepose rundt om hånden så slipper du for røde hænder.

Kog dem under låg i 30 minutter.

Herefter skal de stå under kold vand indtil rødbeden er kølet helt ned.

Så rives den med den grove side af rivejernet, alternativ skæres i skiver.

Lagen laves ved at komme vand, eddike, sukker, laurbærblade og kværnet peber i en gryde – dette får et hurtigt opkog til sukkeret er væk.

Lagen kommes over rødbederne og stilles i køleskabet i mindst 1 dag.

Pariserbøf

Steg 200 gram bøf, krydret med salt og peber – bøffen må gerne være lidt fladere end på billedet.

Hvidt brød ristes, lidt ketchup kkommes i bunden.

Så kommes avocado skåret i tynde skiver på.

Herefter babysalat.

Bøffen kommes på og den pyntes med rødbederne, rødløg og radisespirer.

Rødløget kan bruges til at placere æggeblommen flot som vist på billedet.

Pariserbøf
Pariserbøf
Pariserbøf
Pariserbøf
Pariserbøf
Pariserbøf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *