
Pastafad med hakket kyllingekød
Pastafad med hakket kyllingekød
Opskrift
- 150 g bacontern
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 450 gram hakket kyllingekød
- 1 spsk oregano
- 1 rød peberfrugt
- 1 porre
- 400 gram pasta penne
- 4 dl hakkede tomater
- 2,5 dl piskefløde
- 5 dl hønsebouillon
- 25 gram parmesan
- 1 mozzarella
- Persille
Tænd ovnen på 210 grader alm. varme.
Steg bacon næsten sprøde på en pande. Tilsæt herefter hakkede løg og hvidløg.
Steg ved middel varme til løgene er klare. Tilsæt hakket kylling, og steg videre til kødet er brunet af. Tilsæt salt, peber og oregano.
I et ovnfast fad fordeles den ukogte pasta, kyllingefyldet fra panden, peberfrugt i tern, porre i tynde skiver, hakkede tomater, piskefløde og bouillon. Vendt det lidt rundt, så det bliver jævnt fordelt, og pastaen er dækket af væsken.
Dæk fadet til med staniol, og sæt det i ovnen i 50 minutter, eller indtil pastaen er færdigtilberedt. Vend gerne rundt i det halvvejs.
Fjern staniolen fra fadet, vend retten rundt en gang mere. Drys med revet parmesan og hakket mozzarella og sæt fadet tilbage i ovnen i 15 minutter eller til osten er smeltet og gylden.
Tag fadet ud, drys med hakket persille.
🤤



Related

Burrata Caprese Con Prosciutto

Lasagne med bruschetta
Du vil muligvis også synes om

Hasselback kartofler
19. juli 2020
Kylling i cremet hvidvinssauce
21. april 2018