
Squash pasta med pesto og mørbrad
Squash pasta med pesto og mørbrad
Opskrift:
Pesto
- 60 gram babyspinat
- 50 gram parmesan
- 30 gram pinjekerner
- 1 stort hvidløg
- 1/2 citron (saften)
- 1/2 dl rapsolie
Resten
- 1 Svinemørbrad i strimler
- 1 pakke bacon
- 10 cherrytomater
- 2 squash
- 1/2 broccoli
– til 2 personer
Kom alle indgredienser til pestoen i en blender og smag til med salt og peber.
Skræl dine squash i lange strimler, pas på med at skælle dem for meget. Med det mener jeg det kun skal være den yderste del at dine squash, der kan bruges da det er den sprøde del.
Skær cherrytomaterne i halve.
Kog broccoli i 2 minutter
Steg mørbraden til den er brun på alle sider. Tag mørbraden af og lad den hvile 5 minutter.
Bacon vikles godt rundt om mørbraden. Jeg ligger alle strimlerne af bacon ved siden af hinanden, mørbraden i midten og så vikles bacon først den ene vej og bagefter den anden vej.
Pres den lidt sammen og steg den på mellem varme i 12 minutter.
Start med at stege det sted hvor din bacon lukker.
Når den er klar kan den stå og trække i 10 minutter.
Pesto, squash, broccoli og cherrytomater steges kort ca. 5 min.
Super hurtig og lækker ret.

Related

BEAM London

Pulled Pork Chipotle
Du vil muligvis også synes om

Thai kyllingeboller med grøntsager og ris
19. juni 2022
Rejesalat med asparges
12. februar 2021