
T-bone med kryddersmør
T-bone med kryddersmør, sprød salat i avocadodressing samt bønner i svøb
Opskrift
- 2 T-bone steak
- 20 friske bønner
- 4 skiver bacon
- 10 cherrytomater
- 10 snack ærter
- 1 hjertesalat
- 1 spsk creme fraiche
Dressing
- 1 avocado
- 1/2 hvidløg
- 1 lime (saften)
- 4 tsk avocado olie eller oliven olie
Kryddersmør
- 50 gram smør
- 10 gram rød snack peber
- 1/2 hvidløg
- 1 spsk persille
– til 2 personer
T-bone med kryddersmør, sprød salat i avocadodressing samt bønner i svøb
Lav din kryddersmør ved at kommer smøret i en skål, herefter presses hvidløg i og der hakkes snack peber og persille så fint som muligt ned i smøret. Det blandes godt og rulles sammen i cellofan og kommes i fryseren.
Tag 5 af dine friske bønner og rul en skive bacon rundt om den. Dette gøres også med de resterende.
De kommes i et fad med lidt olie i bunden, og får 25 minutter på 180 grader i ovnen på varmluft. De bliver bedst hvis de lige får lov at trække når de er færdige.
Salaten hakkes, ærter og tomater halveres. Det kommes i en skål.
Dressingen laves i din blender, det hele kommes i og blendes til en dressing. Dressingen vendes i salaten sammen med 1 spsk creme fraiche. Smag til med salt og peber.
Krydre bøffen med salt og peber evt. lidt frisk timian. Steg den ca. 3 minutter på hver side og lad kødet hvile i 5 minutters tid.




Related
Du vil muligvis også synes om

Spicy Tomatsuppe
15. december 2021
Krebsehalesalat med sundt til
11. juli 2017