
Thai kyllingeboller med grøntsager og ris
Thai kyllingeboller med grøntsager og ris
Opskrift til 4 personer
Kyllingeboller
- 500 gram hakket kyllingefars
- 1 håndfuld frisk koriander
- 3 cm ingefær
- 1 hvidløg
- 1 æg
- 5 spsk pankorasp
Grøntsager samt øvrige ingredienser
- 1 rød peber
- 1 stort løg
- 1 håndfuld sukkerærter
- 2 gulerødder
- 2 spsk soja
- 1 spsk rød karrypasta
- 400 ml kokosmælk
- 1 lime
- 3 forårsløg
- Lidt hakkede peanuts eller cashewnødder
Rør salt og lidt peber i din kyllingefars.
Hak koriander og gem lidt til pynt.
Bland koriander med farsen, finthakket hvidløg, finthakket ingefær, æg og panko.
Lad farsen hvile i køleskabet.
Snit dine grøntsager som på billedet.
Sæt dine ris over.
Opvarm olie i en stor pande og steg dine kyllingeboller ved høj varme til de har fået farve på alle sider. De behøver ikke være gennemstegte – det bliver de senere.
Tag kødbollerne fra panden uden at gøre den ren.
Steg dine grøntsager i nogle minutter, tilsæt herefter rød karrypasta, kokosmælk og soya. Bring saucen i kog og lad den simre et par minutter, mens du smager til med salt og limesaft.
Læg bollerne forsigtigt i saucen og lad det hele simre en 5 minutters tid til bollerne er gennemstegte. Hak imens forårsløg og nødder til pynt.
Server sammen med ris, hakkede nødder, forårsløg og koriander som pynt.
Dette er en forholdsvis mild version som er børnevenlig. Hvis du ønsker den lidt stærkere, tilføj mere karrypasta og evt. frisk chili på toppen.
🤤



Related

Saltede mandler
Du vil muligvis også synes om

Ren chokoladekage pyntet med mine favoritter
26. juni 2017
Pastasalat med kål og kylling
12. august 2017